Demokrati er altid aktuelt ... eller det burde det være

Hejza/hola/hello/habari du intelligente individ!

 

SPOILER!!

- Dette indlæg kan afsløre en del af mine holdninger, som jeg står fuldt og fast ved!

I dag vil jeg skrive om noget både fantastisk og bittert. (Og nej, jeg vil ikke skrive om sursødsovs! ;))

Jeg faldt over denne artikel nogle uger tilbage. - Og bare rolig jeg slog mig ikke i faldet.

Abbas modtog stående klapsalver i FN

I artiklen står der, at Palæstinas selvstyreformand, Abbas, har afleveret en ansøgning til FN’s generalsekretær om fuldt FN-medlemskab for staten Palæstina! Med andre ord: Palæstina vil gerne anerkendes som et land! Det er da også fortjent efter så mange års meningsløs krig! Og ved Messis næse, der har virkelig været megen krig! Krigen har varet i 60 år! Så megen meningsløs vold… Hvorfor er vi mennesker så dumme? … Jeg er dig svar skyldig, for det aner jeg ikke! :-O

Lige et lille flashback:

Både israelerne og palæstinenserne har historisk tilknytning til landet Israel. Begge folk menes at nedstamme fra nogle stammer, som levede i Israel for 3000-4000 f.v.t.

Lige lidt flere tal: Omkring år 1000 f.v.t. opstod der en jødisk stat under Kong David. Men staten blev senere hen underlagt både romersk og græsk herredømme. Jøderne gjorde opstand, hvilket resulterede i, at templet i Jerusalem blev ødelagt og jøderne blev nødsaget til at flygte. Alt dette skete ca. år 70.

Herefter blev området styret af kristne indtil 600-tallet, da arabiske stammer ankom med deres religion; islam.  Siden blev landet underlagt det Osmanniske Rige.  Riget var (sjovt nok) grundlagt af Osman d. 1. og bestod, da det var størst, af store dele af Mellemøsten, Europa og Tyrkiet. Riget kollapsede under 1. verdenskrig og englænderne fik en del af landene som ”Protektioner.” Deriblandt det nuværende Israel.

Englænderne havde lovet at beskytte disse ”Protektioner” og engang at give dem deres egen stat.

I 1800-tallet opstod der en stor jødisk indvandring til det nuværende Israel. Det var en jødisk bevægelse, der krævede, at de fik en jødisk stat i Israel. "Et land uden folk til et folk uden land," var deres argument for indtrængen.  Dette argument må siges at være lidt af en fuser. Der boede nemlig en halv million folk i Israel, da den jødiske bevægelse ville have landet.  Den jødiske bevægelse kom i kamp mod Palæstinas arabiske befolkning.

Efter 2. verdenskrig og de grusomme jødeudryddelser, kunne England godt forstå, at jøderne gerne ville starte på en frisk et nyt sted. England ville give dem en jødisk stat i landet Israel. Israel var trods alt deres ”Protektion.”

FN delte Palæstina op i to dele. Den jødiske del og den palæstinensiske del.  Dette gjorde nabolandene godt sure. Hvis FN bare kunne skænke dele af et land til nogle jøder, så var deres egne lande også i fare. Der udbrød en del krige mellem Israel og de arabiske nabolande.  Israel vandt disse krige grundet deres hjælp fra USA og England.  Israel besatte flere andre dele af Mellemøsten og blev et stort land. I dag er der fortsat krig mellem Israel og Palæstina. Palæstina er nemlig ikke anerkendt som et land, mens Israel har været anerkendt siden 1948!

”Hvad?” var min første tanke. Helt ærligt, det er da for meget! 60 års krig fordi mennesket vil erklære et land for sit. Så mange tabte liv, fordi udenlandske kræfter bare har skænket Palæstina til nogle indvandrere. Jeg kan så udmærket forstå Palæstinensernes frustration. Hvis Messi lige pludselig dukkede op hos mig og sagde: ”Hola Hoggi. Jeg beklager, men min fætter skal bo i halvdelen af dit hus. Desuden vil han nok erobrere og købe lidt mere af huset. Og for resten så hedder dit hus nu ”Messis fætters hus” og ikke ”Sofies hus.” … Okay lam metafor, men det var det bedste jeg kunne komme på.

I starten af indlægget skrev jeg, at jeg ville fortælle om noget fantastisk og noget bittert.

Det fantastiske er, at Palæstinas selvstyreformand, Abbas, modtog stående klapsalver af flere medlemmer i FN.  Folk begynder at kunne se, hvor uretfærdig Vesten har behandlet Palæstina.

Samtidig er det bitre, at USA vil nedlægge Veto til Abbas ansøgning. Sejrsherrerne fra 2. verdenskrig har nemlig den ret, at de kan forkaste et forslag egenhændigt.

 Lad os sige, at jeg er sammen med fire venner, fx mine venner Danmark, Japan, Spanien og USA. Jeg spørger: ”Skal vi spille fodbold?” Danmark, Japan og Spanien råber alle: ”Ja!” Desværre siger USA: ”Ej, det gider jeg ikke. Lad os trimme vores hår på ryggen i stedet for.” 

Hvad sker der? Spiller vi fodbold? Nej. USA har nemlig veto-ret og kan forkaste forslaget uden videre. Er det særlig demokratisk? Burde det ikke være flertallet, der skulle træffe beslutningerne og ikke det enkelte land, der skal styre ud fra egne interesser? Hm…. Det her er lidt børnehaveagtigt. Den med flest muskler bestemmer. Ikke de søde børn, der leger stille og roligt. Er demokrati bare et fint dækkeord for noget, der burde hedde: Den største bestemmer?

Og nu fortsætter stridighederne nede i Israel! Intet er ændret! Det er da for dumt at skyde på hinanden! De er da voksne mennesker! De kan da snakke om tingene…?

Jeg håber inderligt, at de vil finde en løsning på konflikten. Konflikter er til for at blive løst, ikke for at fortsætte i 60 år!

Politik kan være noget værre noget! Men det kan også være godt. Alt skal bare foregå på en fredelig måde, der er demokratisk. Er det for meget at forlange? Er det for meget at forlange, at mennesker skal være gode mod hinanden? Er det for meget at forlange, at vi skal være næstekærlige? – Slet ikke. Men det er for meget, at vi mennesker tror, vi kan eje jorden eller luften. Det kan vi ikke. Landegrænserne er i det store og hele ubetydelige! En blomst er ligeglad med, hvor i verden den gror. Bare der er sol. Vi mennesker burde også være ligeglade med, hvor vi bor. Bare der er glæde.

PUHA…! Det var slet ikke meningen, at jeg ville skrive så meget! Der var bare så meget at fortælle! :-P … og som (forhåbentlig) forfatter om nogle år, såå er det altid en plus-ting at kunne lide at fortælle, hehe ;)

Her til allersidst vil jeg gerne fortælle at, da Dronningen i går gik ind i Folketingssalen, blev Thorning nødt til at sige: ”I skal rejse jer op!” til nogle ministre, fordi de ikke kunne se, hvad der foregik, da andre stod i vejen. Haha, så så man det med! ;) ... eller det så man så ikke med... :D

Forhåbningsfulde fantasifulde faldenpåhalenkomedier

Hoggi!