Et skridt mod glæden

Hejza/hola/hello/habari din dejlige småkage! :-)

Jeg vil gerne fortælle dig noget om mig selv. Noget om mine drømme, mine venner og mine mælkesnitter. Jeg har flere venner end mælkesnitter... Hvilket gør, at jeg tit er sulten! :-P

Jeg har en drøm om at blive forfatter, for jeg ELSKER at fortælle historier. At danne billeder, at få smil eller tårer frem. At bevæge andre mennesker! Det er bare det bedste! :-) Og jeg har tænkt mig at forfølge min drøm, så led efter mig på bibliotekets fantasy-afdeling om ti år! :) 

"A single dream is more powerful than a thousand realities." - J.R.R. Tolkien.

Jeg vedlægger liiige en FODnote med en lille fiktiv tekst!

Enjoy... 

Hun svæver på lykken. Svæver på livet. Hun har aldrig prøvet det før. Men nu er hun ét med smilet. Hun har altid følt sig anderledes. Altid følt, at latteren undgik hendes læber. Som var den bange for hende. Som var glæden bange for hende. Som var livet bange for hende. Eller også var det hende, som var bange for glæden? Bange for livet?

Sådan er det ikke i dag. Da hun slog øjnene op, blev hun omfavnet af glæden. Den varmede hendes hjerte, fik hendes stemme til at danse. I dag vil glæden hende det godt.

Hun går blandt nedtrykte folk på gaden, men kun hendes øjne ænser dem. Hendes hjerte gør ej. Regnen falder på menneskemængden, men undgår hende. Hun er tør. Tør som stenen, der ikke rammes af vandfaldets dråber.

Hun føler sig let. Hun svæver. Hendes sjæl flyver over byen, smiler svagt til husenes tage, til skorstenenes os. Det hele forekommer hende så ligetil. Hendes hjerte banker af en ubeskrivelig glæde. Øjnene brænder, fælder måske snart glædens tåre. Hendes hals snor sig sammen af undertrykt latter. Hun slipper latteren fri. Hendes sjæl griner af hele dens hjerte. Hun flyver om kap med fuglene, skinner om kap med solen. Hun er lykkelig. Hele sit liv har hun vandret i skyggen fra solen. Nu har hun endelig forladt denne skygge, sluppet sjælen fri. Det er en vidunderlig følelse, som ordene kun kan famle efter. Ordene er ikke nok. Ordene er aldrig nok.

Skønt hendes sjæl svæver, vandrer hun selv på den brostensbelagte gade. Hendes fødder laver hoppende spjæt. En energi spreder sig fra hjertet og ud til fingerspidserne. En energi renere end sandheden. Glædens energi.

Pludselig undslipper en tone hendes hjerte. Den svæver sammen med hendes sjæl. Den er lystig, flyvsk. Den rummer hendes latter, hendes smil, hendes glemte sorg.

Måske er det netop denne følelse, der bærer hende op af trapperne. Hun når højere og højere op, til hun er på niveau med glæden. Hun når taget. Menneskene og deres sorg er kun som små prikker for hendes blik. Hun tager ikke notits af dem. Hendes skridt er lette og flyvske. Hun når tagets kant. Stirrer med et lille smil om munden. Hendes sjæl er allerede fløjet bort. Nu er det kun hendes krop, der mangler at følge efter. Den sitrer nærmest af glæde. Hendes forstand er helt sløret. Glæden har formørket den. Hun tænker ikke klart.

Hun vil flyve op til sjælen. Det er bare ét skridt, så kan hun svæve op til den. Hun sætter af fra kanten og træder ud i intetheden. Hun styrter. Styrter mod byens travle liv. Men hendes sjæl er stukket af. Hun slutter sig til den. Hun flyver sammen med glæden og sjælen. Kroppen har hun forladt.

Mange svævende syrlige stanglakridsende smarties

Hoggi!

PS. Personen i teksten skal forestille at være beruset. Jeg har spurgt en stof-kyndig, og jeg tror hun har spist "hallucinerende svampe!" xD