Om mig

Jeg er en glad pige på 14 år, der simpelthen ÆÆÆÆsker mælkesnitter!! :) (Og mine venner og familie, naturligvis! <3)

Mit kælenavn er Hoggi, så det er under det navn, jeg skriver her! Det udtales HÅGI i tilfælde af, at du får lyst til at skrive en hyldestsang til mig! Hvis du har lyst til det, vil jeg lige anbefale, at ordet "Smukki" rimer på "Hoggi!"

I min fritid spiller jeg klaver, hvilket jeg har gjort siden 1. klasse!! Jeg spiller mest klassisk, og det er også denne genre, jeg bedst kan lide! Jeg har forresten verdens sødeste klaverlærer!
Såå spiller jeg også i verdens sejeste rock-band! Featuring: Mia, Stokholm, Søren, Drejer og Jonathan!! Here we go! xD
Derudover går jeg til spansk i min fritid! Jeg synes virkelig, at det spanske sprog er utrolig smukt. Og det er altid godt at kunne tale flere sprog, når man er ude at rejse!

Jeg er en hardcore Barca-fan, der synes, at Messi er den bedste fodboldspiller i verden! :) I sommerferien var jeg i Barcelona med min familie, hvor jeg så selveste Camp Nou! Woooow!! :D
Det er også altid godt at kunne snakke spansk, hvis man vil være sportsjorunalist for F.C. Barcelona! Og det vil jeg RIGTIG gerne!! Såå kan jeg lige interviewe Messi eller Iniesta og få en gang nachos med Xavi! :)

Min STØRSTE drøm er dog at blive forfatter! Jeg elsker at skrive (hvilket forhåbentlig ses på min blog)! Jeg skriver på en fantasy-roman for øjeblikket, hvilket er mega sjovt, men også en kende udfordrende! ;) ... Der er mange (fod)bolde i luften, og de skal helst gribes allesammen! ... Måske af Messi???

Min anden store drøm er, at filmatisere mine bøger! Jeg elsker at lave film, og har endda lagt tre ind på "youtube." I det hele taget elsker jeg, at fortælle historier. I dag er der nok mange, som ser en film i stedet for at læse en bog. Derfor er film et fantastisk fortællerredskab, som jeg virkelig håber, at jeg vil få nytte af engang i fremtiden. :)

Når jeg så engang har haft udgivet bøger og lavet film, så er det tid til at gå på efterløn... Nårh, nej! Den bliver nok afskaffet til den tid! :( Det er jeg nødt til at lave om på! Jeg har meget imod, at nogle behandles dårligt, og derfor vil jeg bruge mine ældre dage i folketinget! - Min loyalitet ligger hos Enhedslisten, som jeg nok skal blive en del af ... før eller siden! ;) Jeg er elevrådsformand for skolen i øjeblikket ... hm... Christiansborg, her kommer jeg!! :D

Når jeg så har siddet i folketinget (byrådet kan nu også gøre det), så trækker jeg mig tilbage, og lever fredeligt i Barcelona, hvor jeg spiser mælkesnitter hele dagen lang... Medmindre jeg har fået sukkersyge til den tid... O.o

Det var lidt (eller lidt mere) om mig og mit liv. - Også den del af mit liv, "that had not yet come to pass!"

Jeg håber, at du synes om min blog og vil lægge en kommentar! Det ville være fænomenalt!

Muldyrede magiske mundlamme mandraker

Hoggi!

PS. Du må MEGET gerne lave den hyldestsang!! ;)