Hejza/hola/hello/habari til alle mennesker og hvalrosser i verden!
Det ovenstående klip viser, hvorledes en bronzestatue af H.C. Andersen sænkes i Odense havn. En opmærksom seer vil nok undre sig. Hvorfor dog smide Odenses stolthed ned til fiskene? Hvorfor dog sænke en smuk statue af en af verdens største poeter i havnen? Hvad er meningen?
Kunstneren, Jens Galschiødt, har selv lavet denne flotte statue af vores kære digter. Den har tidligere stået nær Rådhuspladsen og hilst os med sine livlige øjne. Det var meningen, at statuen skulle indgå i et større projekt, kaldet ”Fortællerbrønden.” En skulptur af en såkaldt ”Fortællerbrønd,” skulle således stå sammen med H.C. Andersen og skabe magi i Eventyrenes Fødeby. Men hvor blev magien af? Hvor blev fortællerbrønden og kære hr. Andersen af?
Det er en kunst at leve livet. Og det er livet at lave kunst. Sådan troede jeg, at det hængte sammen. Min opfattelse er vist en smule ændret efter H.C. Andersen ”nedtur” i Odense havn. Det er ikke livet at lave kunst. Det er livet at lave penge. For man kan kun lave kunst, hvis man har penge!
Det er en absurd påstand, men ikke desto mindre sand. ”Fortællerbrønden” blev nemlig sløjfet, da finanskrisen ramte landet. Ingen penge, ingen fortællerbrønd. Ingen penge, ingen magi. Ingen penge, ingen glæde.
Udover at ”Fortællerbrønden” blev sløjfet, blev det også vedtaget, at statuen af H.C. Andersen skulle flyttes væk fra centrum! Hvorfor dog det? Man sender da ikke sin stolthed væk?
Det er ikke kun mig, som er indigneret over Odense Kommunes beslutninger, det er Jens Galschiødt også. Han ville ikke finde sig i at blive behandlet sådan af Odense Kommune og tog sagen i egen hånd …
En solbeskinnet oktober morgen hændte det derfor, at H.C. Andersen blev smidt i havnen. Han blev trukket af et spand heste og efterfulgt af et par tusinde mennesker. Hans begravelsesoptog! Faktisk tog jeg selv del i ”festlighederne” og vandrede sammen med min far og en veninde gennem Odenses gader til ære for H.C. Andersen. Jeg var endda iklædt høj sort hat, sådan som det fremgik af indbydelsen på facebook.
Det var en lang tur, hvor flere gader var blevet lukket af for gennemkørsel. Jeg er næsten sikker på, at jeg gik bag Kim Larsen hele vejen!
Da vi nåede havnen, blev der sunget ”I Danmark er jeg født” og Vigga Bro holdt tale. Derefter blev Andersen sænket i havnen under blæsernes sørgelige toner. Det var ikke blot en smuk statue, der blev slugt af vandet. Det var et smukt minde.
Grundet tidevandet kunne man kun skimte lidt af Andersens pande. Når det bliver lavvande igen, vil det dog være muligt at se hele hans hoved. Så kan han sidde og grunde over, hvorfor de dumme odenseanere smed ham i havnen.
Og jeg må virkelig tage del i hans undren. Hvorfor er det ikke muligt at hjælpe eventyret på vej? Man er vel ikke nødt til at drukne magien, fordi man mangler penge? ”Fortællerbrønden” ville være en fantastisk turistattraktion! Folk fra nær og fjern ville strømme til for at tage et billede af den. Nu kan de kinesiske turister bare gå og hviske: ”Hvorfor smider danskerne deres største poet i havnen? Er det tradition i Danmark?”
Når H.C. Andersen har fødselsdag, er det meningen, at han skal hejses op af havnen igen. Skal han så gå endnu en runde i byen for derefter at vende tilbage til vandet? Eller er kommunen kommet på bedre tanker til den tid?
Pengene har druknet eventyret. Nu må jeg i stedet skrive et eventyr om en dygtig kunstner, der begravede en anden dygtig kunstner …
Jeg undrer mig
Undrer mig over den kvalte magi
Der lurer på havnens bund
Jeg undrer mig
Undrer mig over grådigheden
Der dræber magien
Jeg undrer mig
For andet er ej at gøre
Hvorfor? Jeg kan give dig en masse svar fra internettet, men ingen fra hjertet.
For at mindske tvivlen lidt, vil jeg slutte indlægget af med en lille solstråle.
Måske er H.C. Andersen slet ikke så sur over at havne i havnen? For som han selv siger …
”At rejse er at leve.”
Undrende umærkelige uformindskede ugler
Hoggi!
